Børnegudstjeneste
Værslev menighedsråd har besluttet, at der i Værslev kirke skal være en børnegudstjeneste i stedet for en alm. gudstjeneste til hver af de tre store højtider i kirken (dvs. jul, påske og pinse) samt en børnehøstgudstjeneste.
Rørby kirke vil i første omgang forsøge at få en tradition op at stå omkring julekryppespil og luciaoptog i adventstiden.
Det er ikke rådenes fornemmelse, at forældre orker mere, da de fleste har både en meget travl hverdag og ofte også travle weekender. Børnegudstjenesterne bliver holdt i 100 % børnehøjde og af en varighed på 20-30 min.
Der sendes brev ud til alle 5 og 6 årige døbte børn i Rørby og Værslev sogne, når vi holder børnegudstjenester. Vi sender ud til 5 og 6 årige, fordi de ofte synes, at det er noget særligt selv at modtage brev med deres navne på og tilmed frimærke og stempel. Er der nogen udenfor den aldersgruppe, som også gerne vil modtage et personligt brev, kan man bare give sognepræsten besked.
Forsøget med at holde børnegudstjenester er selvfølgelig også for at prøve at imødekomme ønsker om, at der skal være tilbud til børn.
