Sogneudflugt

Hvert efterår arrangeres en gratis sogneudflugt for alle, der bor i Værslev og Rørby sogne. Traditionen tro er destinationen altid hemmelig. Der annonceres altid her på siden og i aviser samt kirkebladet, når tiden nærmer sig for udflugten, som kaldes ”Ud i det blå”.

I 2009 var vi i Sorø og fik en rundvisning i kirken og havde mulighed for en hurtig tur rundt i parken ved Sorø akademi. Vi sluttede med god kaffe og skøn hjemmebag, boller og lagkage, på den hyggelige kro i Sorø.

I 2010 besøgte vi ”Malergården” i Odsherred, hvor vi flere gange under rundvisningen faldt i mindeværdig snak med Henrik Swane. Dagen blev afsluttet med kaffe og kage i cafeen og bagefter var der lige lidt tid til at samle frugter i den skønne have.

 

Design af Octopus design & graphics